Kategorier
Det levede liv

Det meste af det jeg ser på Facebook har jeg glemt sekundet efter.

Kender du også det? Ind i mellem dukker der dog noget op på Facebook, som bliver hængende lidt længere i hukommelsen. Sådan en lille film blev hængende i min bevidsthed og satte tanker i gang i går. Desværre glemte jeg at gemme den – ellers havde jeg kunnet linke til den. Men det gør heller ikke så meget. Måske dukker den op igen – så er det fint.

Jeg vil kort referere indholdet efter hukommelsen her. En hurtig animeret film, der viser hvordan jorden vil udvikle sig i fremtiden. Om 1000 år, 100.000 år, milliarder af år og fantasi-billiarder af år frem i tiden. Jorden vil ændre sig drastisk. De tektoniske plader vil igen mødes og danne et Pangea 2.0. Livet som vi kender det vil ændre sig og til sidst dø. Men inden jorden er kommet så langt i sin udvikling vil vi alligevel alle sammen være døde. Det var i sandhed en tankevækkende film.

Sammenlignet med jordens eksistens er menneskelivet på jorden et splitsekund. I det store og hele varer menneskenes hersken og regeren på jorden kun et sekund af den store tid.

Vore liv er så korte. Og så – alligevel kan dage, timer og minutter føles som evigheder! Tænk hvor fantastisk det er, at vi er her, og kan skabe os. Vi kan skabe vores liv, vore dramaer, vi kan elske og vi kan ødelægge.

Jeg bliver helt svimmel af at tænke på det. Tiden som går. Tiden som er. Tiden som kommer.

Livet er det, der er lige nu. Det var der i går eksisterer ikke længere – kun i min hukommelse. Livet er der endnu heller ikke i morgen. Den eksisterer kun i min forventning og i min fantasi.  Det er ikke en selvfølge. Det eneste jeg har, er nuet. Nuet er den eneste tid jeg har.

Derfor vil jeg være bevidst om hvad jeg bruger nuet til. Drikke af mit yndlingskrus, lytte til opløftende musik. Tænde et stearinlys og sende kærlige tanker afsted til mennesker, der har behov for det. Jeg vil glæde mig over de ting jeg kan, og de ting jeg har.

Mit liv er i nuet. Det er det der sker her og nu. Der er altid noget at være taknemmelig for. Det må jeg sige til mig selv på de dage, hvor det er svært at se det og mærke det.

Jeg kan stå ud af sengen hver morgen, trække vejret og opleve en ny solopgang. Og tænke: Det er fantastisk at jeg kan få lov at opleve denne vanvittige, smukke og selvmodsigende verden!
Så spændende at jeg får lov at leve på jorden i denne spændende tid!

Jeg ønsker dig en dejlig dag!

Connie Wilhelm's avatar

Af Connie Wilhelm

Cand.it. i webkommunikation
Bachelor i bibliotekskundskab og videnskommunikation

Skriv en kommentar